Nødværgeretten § 13

§13 stk. 1
"Handlinger foretaget i nødværge er straffri forsåvidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb, og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarlig".

§13 stk. 2
"Overskrider nogen grænsen for lovlig nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse".

§13 stk. 3
"Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovligt påbud adlydt, iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning".

Ad. Stk. 1

Nødværge er afværgelse af et retsstridigt angreb på en selv, eller mod tredjemand gennem foretagelse af en ellers strafbar handling.

Afværgelse skal ske af et retsstridigt angreb. Et retsstridigt angreb er f.eks. overfald på en selv eller på en anden person. Politiets anholdelse er eksempelvis ikke retsstridig men retsmæssig. Den afværgehandling, som man foretager og som ellers vil være strafbar, hvis der ikke var tale om nødværge, kan eksempelvis være et spark, et stød, et skub eller et kast osv.

Det skal allerede her bemærkes, at voldshandlinger, der er led i et slagsmål, som begge parter bærer ansvaret for, falder uden for området "uretmæssige angreb", og man kan derfor ikke udøve nødværge i den situation. Det skal dog siges, at går den ene part i et slagsmål over til brug af livsfarlige teknikker / handlinger, må den anden part selvfølgelig benytte sig af nødværge.

Angrebet, som man må udøve nødværge imod, skal være påbegyndt eller overhængende. F.eks. ved at en person løber truende imod en med tydelige intentioner om at angribe (aggressiv, knyttede næver osv.).

Nødværge kan ikke udøves når angrebet er afsluttet. Hvis man fortsætter magtanvendelsen efter, at angrebet er afværget, går man uden om nødværgeområdet og handlingen er som udgangspunkt strafbar. Populært sagt kan det udtrykkes således, at stød eller spark nr. 2 i en afværgesituation under visse omstændigheder kan betragtes som værende uden for nødværgeområdet.

Afværgehandlingen må endvidere ikke åbenbart gå ud over, hvad der er nødvendigt og forsvarligt. I grove træk betyder dette, at angreb med slag kan afværges med slag, angreb med spark kan afværges med spark og angreb med livsfarlige våben kan afværges med handlinger, der i sig selv er livsfarlige. Mindre overskridelser er dog straffrie.

Ens nødværgehandlinger skal altså i rimelig grad nøje afstemmes med:

• Angrebets farlighed. Angribes der med slag, spark, våben, flere angribere osv.
• Angriberens person. Er angriberen meget større end offeret, er han på stoffer, påvirket på anden måde eller psykisk syg osv.
• Det angrebne retsgodes betydning. Man må ikke gennemtæve en tyv, for at tilbageholde denne, hvis han kun har stjålet et håndklæde i baghaven. Man må derimod tage skrappere midler i brug, hvis der er tale om f.eks. 50.000 kr.

Ad. Stk. 2

Hvis man overskrider lovligt nødværge, vil man normalt blive tiltalt for vold. Men kan man begrunde, at overskridelsen skyldes, at man blev meget forskrækket eller ophidset, kan man blive straffri. Det kunne f.eks. være, at angriberen var meget større end en selv, eller at der var flere angribere. Disse handlinger kaldes typisk affekthandlinger.

Det skal dog bemærkes, at man vil acceptere mindre overskridelser end normalt, når det er en person med visse specielle forudsætninger, som f.eks. Taekwondo-udøvere m.v., der overskrider grænserne.

Man skal således altid bestræbe sig på at bruge så lidt magt som muligt. Det bedste man dog kan gøre, er at undgå de situationer, hvor det kan blive nødvendigt at forsvare sig med magt, og hvis man er kommen i situationen, må man prøve at komme væk uden magtanvendelse og altså kun som en sidste udvej benytte sig af sine kundskaber.

Hvad betyder Taekwondo?

Smertepunkter

Nyrer

Nyrer måler ca. 3x6x12 cm og er placeret bagtil i det som hedder abdomen - maven i daglig tale, dog ikke at forveksle med mavesækken.

Venstre nyre ligger lidt højere placeret end den højre hos de fleste (et par cm)og deres position varierer afhængig af kroppens stilling og de andre indre organer. Topografisk ligger de placeret på hver sin side af rygsøjlen ca. på midtlinien mellem midten af ryggen og siden.

Hvor man kan mærke det nederste ribben (nr. 12), vil cirka svare til midten af nyren (husk de sidste to ribben når ikke hele vejen rundt på forsiden. De stikker bare ud nogle cm ud fra rygsøjlen og slutter i det "fri".) Nederste del af nyren vil ligge på højde med et punkt ca. 2-3 cm over det øverste punkt på hoftekammen (men stadig bagtil på ryggen selvfølgelig).

Det er ofte disse ribben som er medskyldig i skader på nyrer ved slag eller anden vold. De kan enten brække og de spidse ender kan da stikke hul på nyren, eller nyren bøjes over det 12. ribben hvorved den også brister. Begge dele giver svære blødninger ligesom urinproduktionen kompromitteres.

Lever

Leveren er et stort organ som vejer ca. 1,5 kg og måler ca. 15x16x17 cm (tykkelse, højde og bredde). Den er placeret foran i højre side af kroppen hvor den som nederste afgrænsning ca. følger ribben 10 (det nederste man kan følge hele vejen fra rygsøjlen om til brystbenet) eller er par cm under. Den går helt fra højre del af kroppen til lidt over midtlinien. Dog bliver den mindre jo mere mod venstre man kommer.

Man kan groft forstille sig en retvinklet (men ikke ligebenet - en halv rektangel) trekant med den rette vinkel placeret opadtil til højre, det korte ben pegende nedad og det lange mod venstre. Øverste grænse (det lange ben af trekanten) defineres af mellemgulvet der adskiller organerne i abdomen (maven) fra dem i thorax (brystkassen). Det svarer ca. til en linie i niveau med underkanten af brystmusklen.

Leveren er også blød og sprød og kan ved traume let briste som giver en voldsom blødning. Ofte er det ribbenene som prikker hul i leveren.

Solar plexus og Mellemgulvet

Solar plexus er en samling af nerver fra og til de indre organer - en slags omkoblingsstation. Set forfra er denne placeret ca. ud for nederst spids af brystbenet. Set fra siden er det placeret dybt inde i kroppen lige foran rygsøjlen svt. ca. lidt bag midtlinien. Det er derfor ikke noget man sådan lige rammer, da kraften skal transmitteres et stykke vej. Men påvirkning af dette center kan (i hvert fald i teorien) påvirke organerne og sætte dem i stå - hvorved man kan dø af shok.

Når man slår efter solar plexus og folk "mister pusten" er det i virkeligheden nok fordi man påvirker vejrtrækningsmusklen - mellemgulvet - og denne kramper, hvorved man ikke kan respirere optimalt. Mellemgulvet er en flad muskel formet som to kupler (én i hver side af brystkassen) med den konvekse side opad. Den dækkes af ribbenene, men i midtlinien er den ca. svarende til nederste spids af brystbenet.

Milten

Milten er ca. 4x8x12. Også milt er påvirkelig af kroppens stilling m.m. Den ligger til venstre i kroppen foran og "gemmer" sig bag ribbenene. Miltens længdeakse følger ca. ribben nr. 10 (det er det ribben man kan mærke og følge helt fra forsiden af brystkassen om til rygsøjlen).

Milten har på overfladen en meget sprød konsistens - forstået på den måde at overfladen let brister. Et kraftigt, præcis spark vil sagtens kunne ødelægge milten og man vil uden behandling hurtigt forbløde.

Tinding

Rent anatomisk er punktet meget svagt, idet tre hovedknogler er sammenføjet netop her. Slag med f.eks. Bam jomeok kan have dødelig effekt.

Inchung

Punktet ligger lige over overlæben. Der er et nervecenter lige under huden og et slag herpå kan give kramper i mund/kæbe-regionen. I særlige tilfælde kan et hårdt slag være dødeligt.

Poomse/taegeuk teori

Poomse

Poomse er kamp mod en imaginær modstander. Selve ordet poomse betyder sammensatte grundteknikker og er udledt af ordet poom, der udover grundteknikker også kan oversættes til "handling". Poomse udføres efter helt fastlagte mønstre, idet det forudsættes, at man bliver angrebet fra alle retninger. Poomse's formål er at opøve udøverens grundteknik, herunder balance, kraft, koordination, smidighed, hurtighed, præcision, udholdenhed samt kontrol af muskler og åndedræt.

Træning af poomse hører til blandt de ældste træningsformer og er stadig et af grundelementerne i træning af orientalsk kampkunst. Hyung og Tul er andre koreanske ord, der betyder det samme som poomse og bruges i andre koreanske kampsystemer. Kata er det japanske sidestykke til poomse. Man har som nævnt trænet poomse langt tilbage i tiden. Der findes spor fra dem helt tilbage til år 851 i Kyongju, Silla's gamle hovedstad. En af forklaringerne på, at man udviklede poomse, var at man mente, at det var for farligt at konkurrere mod hinanden på den måde man nu har frikamp. Man havde dengang ingen regler og heller intet beskyttelsesudstyr, og de teknikker man trænede, var ikke beregnet på at score point, men derimod på at slå en modstander ihjel hurtigt og effektivt. Man brugte derfor poomse til at udvikle sine teknikker og til at konkurrere mod hinanden. Hvis man sammenligner de forskellige stilarters poomse, katas eller hyungs, vil man i mange tilfælde finde slående ligheder, der kunne tyde på en fælles inspirationskilde.

Træning af poomse er en uhyre vigtig del af Taekwondo. Når man træner poomse, koncentrerer man sig kun om den korrekte udførelse af grundteknikkerne. Dette er helt i modsætning til kamp, hvor det vigtigste ikke er udførelsen af teknikken, men derimod om teknikken scorer point, uanset hvordan den ser ud. Kort sagt, det vigtigste i poomse er teknikkerne i sig selv, mens det i kamp er at score point.

I poomse udfører man som nævnt en serie af fastlagte handlinger. Alle bevægelser er forudbestemt. Det gælder således om at alle stande, blokeringer, slag og spark udføres helt korrekt med god kraft, den rigtige timing og rytme, samt at teknikken udføres i den rigtige sektion. Det er meget vigtigt, at man virkelig kæmper poomse'en. Udfører man blot handlingerne uden at forestille sig, at de udføres mod en rigtig modstander, mister poomse'en enhver mening. En poomse skal have liv. Det er vigtigt, at man med sin udstråling viser, at det faktisk er en kamp.

Der er følgende regler, når man udfører en poomse:

• Man skal altid ende på det sted man startede. Herved viser man specielt præcisionen i ens stande.
• Kroppen skal være afslappet. Herved bliver handlingerne hurtigere, mere kraftfulde og dynamiske. I kontaktøjeblikket skal de anvendte muskler være spændt.
• Den skal udføres rytmisk. Handlingerne skal flyde ind i hinanden på en dynamisk måde. Alle teknikkerne skal dog være tydeligt markeret.
• Man skal kende formålet med handlingerne.
• Handlingerne skal udføres så realistisk som muligt.
• Inden man udfører en teknik, skal man altid kigge i den retning teknikken udføres. Dette kaldes for sison.

Poomse udgør en væsentlig del af den daglige Taekwondo-træning. Man skal lære en ny poomse til næsten hvert bælte. Det er meget vigtigt, at man lærer den pågældende poomse helt, inden man bliver gradueret. Kan man ikke poomse'en, har man jo ikke lært de teknikker, der kræves til bæltet. Man skal således beherske en poomse helt, inden man lærer den næste i rækken. Man må aldrig ophøre med at træne poomse. Poomse er nemlig den allerbedste måde at træne grundteknik på.

De forskellige stilarter inden for koreansk kampkunst har hver deres karakteristiske poomse. Inden for moderne WTF Taekwondo findes 3 forskellige poomse-serier op til 1. dan. Det er palgue (8 stk.), kicho (3 stk.), og taegeuk (8 stk.). De 8 taegeuks er de nyeste og danner sammen med poomse koryo grundlag for pensum til 1. dan i moderne Taekwondo. I Danmark træner man de 8 taegeuks.

Taegeuk

Ordet er sammensat at tae, der betyder store, og geuk, der betyder evighed/uendelighed. Taegeuk betyder derfor den store uendelighed. Med dette menes, at de 8 taegeuks indeholder alt, hvad man har brug for i Taekwondo. De 8 taegeuks er opbygget efter de 8 gwe'er (også kaldet palgwe). En gwe er et trigram bestående af 3 bjælker, som ligger oven på hinanden og kan være ubrudte (_____) eller brudte på midten (__ __). Der er derfor mulighed for 8 forskellige gwe'er. Hver taegeuk er baseret på en gwe.

Nedenfor er vist tre ekspempler på gwe'er. Den første (længst til venstre) er "keon" gwe'en som består af tre ubrudte bjælker og repræsenterer taegeuk 1 jang. Den anden gwe (i midten) er "gon" gwe'en som består af tre brudte bjælker og repræsenterer taegeuk 8 jang. Den tredje gwe (længst til højre) er "gan" gwe'en som består af en ubrudt og to brudte bjælker og repræsenterer taegeuk 7 jang.

Man starter i A med hovedet rettet mod B. når man starter med at gå til siden udføres første handling altid mod venstre og dernæst mod højre. Hvis man går på en ubrudt bjælke, skal man tage to skridt til siden. Er bjælken brudt, skal man kun tage et skridt.

Som noget karakteristisk for Taegeuk og for hele filosofien bag ved Taekwondo starter man altid med en blokering. Dette illustrerer, at formålet med Taekwondo i bund og grund er fredeligt- altså til at undgå konflikter og ikke til at starte dem. Det er et symbol på, at en Taekwondo-udøver aldrig angriber først. Det betyder ikke kun, at eleven ikke tager det første skridt til en slåskamp. Taekwondo-udøveren må ikke optræde således, at han provokerer til konflikt. Desuden skal han forudse, hvor der er mulighed for slåskampe og undgå at komme disse steder. Hvis man tvinges til konfrontation, skal man forsøge at undgå at omme op at slås, f.eks. ved at tale modstanderen fra det. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal man forsøge at slippe væk. Det bedste forsvar er derfor som regel at løbe. Det er kun i yderste nødstilfælde, hvor man ikke på nogen måde kan undgå det, at man må bruge Taekwondo. En Taekwondo-udøver, der ikke forstår dette, har overhovedet ikke forstået meningen med Taekwondo og dermed poomse.

Ki og kihap

At forklare begrebet ki-hap på en let, og for os forståelig måde, er meget svært. Ki-hap er egentlig to begreber; ki - livsenergi, og hap - koncentration/ forening. Ki bliver i Østens ideologi beskrevet som " Den oprindelige energi ", den energi som har skabt, og skaber universet, og som dermed findes overalt, det vil sige i enhver levende celle.

På en måde kan ki beskrives som en energikraft af modsætninger, på samme måde som elektrisk energi opstår af en sammensætning af positive og negative bølger. Denne livsenergi eksisterer i ethvert menneske, specielt koncentreret i et felt lige under navlen, på koreansk kaldet dan-jun, men det er de færreste der er i stand til at styre denne energi. Der er det velkendte eksempel med moderen, som løfter en bil for at redde sit fastklemte barn. Dette er ukontrolleret ki, som bliver frigjort i en ekstrem stress situation.

Det er muligt at opnå kontrol over sin ki ved intensiv træning, men dette tager mindst lige så lang tid og hårdt arbejde, om ikke mere, som en optræning af ens fysiske jeg. At kontrollere ki vil sige at styre denne energi, først og fremmest fra sin egen krop. Dette gøres ved hjælp af ens sind (tankeprocesser), uden at det herved skal forstås således, at det er ens sind der er ki. Det nærmeste man kan komme et forklarende udtryk er; koncentration.

Dette bringer os videre til hap - koncentration, eller i denne forbindelse vil man måske hellere bruge ordet 'forening'. Det man forsøger, når men laver ki-hap som vi anvender det, er i et meget kort øjeblik, at kontrollere ki - altså at styre denne livsenergi ved en forening af krop, sind og ånd, ved at lede energien fra dan-jun ud i den del af kroppen, hvor der er brug for den, eksempelvis i et slag eller i et spark. Derfor er ki-hap ikke et decideret råb skabt af stemmebåndet, men en lydeffekt skabt af det lufttryk der opstår ved et tryk fra dan-jun, og kraftkoncentrationen ud af kroppen, og i denne proces gennem halsen og forbi stemmebåndet.

Det er egentligt forkert at dele ki-hap op i en fysiologisk og en psykologisk del, og faktisk umuligt, men for at lette lidt på forståelsen, kan man beskrive det således. Den fysiologiske effekt under udførelse af ki-hap, er en krop tømt for luft, dvs. der er ingen hindringer i selve kroppen, den er fri til at udføre det den er sat til. Endvidere er den del af kroppen man lader ki'en flyde til ikke kun muskler og knogler, men fyldt af energi. Troen på at armen er en jernstang, går den til en jernstang, er en måde at forklare dette på. Her har jeg allerede brudt opdelingen, og er gået videre til en del af den psykologiske effekt.

Fuld koncentration, hvor der ikke er tid til eller tanke for usikkerhed, om en opgave ved anvendelse af både krop og sind, afgiver en udstråling, som kan føles af andre, og i eksempelvis en kampsituation vil denne udstråling, altså intentionerne om at ville uskadeliggøre den anden, ubevidst gøre modparten usikker. Dette sammen med den førnævnte lydeffekt der opstår ved ki-hap, er et godt psykologisk våben. Kihap har over for en selv også en forstærkende effekt på selvtilliden.

Ki-hap er altså, under den form vi udøver den, en forening af livs-energien, kraften om man vil, fra krop, sind og ånd, i et kort øjeblik, rettet mod et bestemt mål. Eksempelvis et spark i kamp, eller en gennembrydning. Kihap hjælper en til fuldstændig at koncentrere sig om en ting, f.eks. en gennembrydning, hvor det er helt afgørende for resultatet, at man ikke har andre tanker i hovedet, eller at man er usikker på sig selv.

En tennisspiller, der server, eller vægtløftere, bruger rent faktisk også en slags kihap for at mobilisere alle kræfter.

Kamp-reglement

• Starte en kamp jf. § 8
• Tildeling af point jf. § 9
• Gyldige point jf. § 10
• Ulovlige handlinger jf. § 13
• Advarsler jf. § 14
• Minuspoint jf. § 15
• Specielle regler for drenge og pigekæmpere jf. § 16A
• Afgørelser jf. § 17

R.I.C.E. princippet - sportsskader

De fleste skader som rammer taekwondoudøvere, og sportsfolk i det hele taget, er bløddelsskader, dvs. skader på muskler, sener, ledbånd etc. Tit opstår skaderne pga. dårlig eller manglende opvarmning. Opvarmningen har til formål at forberede kroppen på det arbejde den skal præstere og at få blødgjort muskler, sener og led. Uanset hvor omfattende skaden er, eller hvor på kroppen skaden sker, vil der altid opstå en blødning. Det er vigtigt at man så hurtigt som muligt prøver på at stoppe blødningen, dels for at skaden ikke skal blive værre og dels for at få en så hurtig opheling af det skadede område som muligt. Det kan man selv gøre ved at følge RICE-princippet:

1. (Ro) Den akutte fase for at hindre yderligere blødning og væskeudtrækning. Jo mindre aktivitet - jo mindre blodgennemstrømning.
2. (Is) Nedkølingen medfører at blodkarrene trækker sig sammen så blodgennem-strømningen bliver mindre og hævelsen begrænses. De første 2-3 timer nedkøles området ca. 30-45 minutter per time. Brug aldrig ispakning direkte mod huden, men sørg for at have et håndklæde eller lignende imellem.
3. Compression(Kompres) Hensigten er at skabe et modtryk mod blødningen i vævet, hvorved kroppens egen blødningsstandsende processer understøttes.
4. Elevation(Elevering) af det skadede område mindsker blodgennemstrømningen, nedbrydningsprodukterne fra blødningen transporteres lettere bort og hævelsen bliver mindre.

Efter den aktuelle fase, på 1 til 2 døgn, hvor man har brugt RICE-princippet, bør man starte med at bruge det skadede område lige så stille. Efter at blødningen er stoppet og hævelsen er ved at fortage sig, er det vigtigt at forhindre for meget arvævsdannelse og at hjælpe bindevævet med at hele op i den rigtige retning. Det gøres dog ikke med normale træningspas, men med dagligdags aktiviteter.

Taekwondo's historie i Danmark og internationalt

Taekwondo i Danmark

Taekwondo kom til Europa i slutningen af 1965, og det nåede Danmark i 1968. Det var to hollandske instruktører, som bragte systemet hertil ved at træne interesserede danskere på campingpladser og lignende, når de var her på ferie. En af eleverne var den 26-årige Gunnar Sørensen, som i forvejen dyrkede judo, og Taekwondo blev herved introduceret gennem Dansk Judo Union.

Da hollænderne holdt op med at undervise i Danmark, var koreaneren Shin Boo Young fra Hamburg begyndt at undervise lidt på klubplan.

I 1971 åbnede Gunnar Sørensen, som på det tidspunkt var 4. kup, Danmarks første klub i Sønderborg med ca. 100 elever. Derfra bredte sporten sig til hele landet, men eksisterede stadig mest som underafdelinger til judoklubber. I 1972 blev Gunnar Sørensen ansat som den første landstræner for Danmark.

Det kom til et brud med Danske Judo Union (DJU). Gunnar Sørensen mente, at DJU bevidst forsøgte at holde Taekwondo nede, bl.a. ved økonomiske stramninger, fordi sporten havde for stor fremgang. På det tidspunkt var der 17 aktive klubber med ca. 1000 aktive medlemmer.

Den 15. februar 1975 blev Dansk Taekwondo Forbund (DtaF) dannet med Gunnar Sørensen som formand. Efter dannelsen af DfaF stoppede man med at træne under International Taekwondo Federation (ITF). ITF træner en mere stiv og gammeldags Taekwondo end den, vi kender i dag.

På initiativ fra Århus Taekwondo klub fik man i 1976 den første koreaner som landstræner. Det var Choi Kyoung An, som var blandt de første 500, der fik sort bælte i Taekwondo. Allerede som 16-årig underviste han, og han havde også fået overdraget sin egen instruktørs skole. Specielt med hensyn til kampteknikker fik han hurtigt højnet standarden i DtaF.

Samme år, 1976, blev det første DM i kamp afholdt. Det skete i Sønderborg.

I 1979 var der en uenighed i DtaF om Choi's kontraktfornyelse, og det førte til et brud, som næsten rev DtaF omkuld. Ca. halvdelen af landets klubber støttede Choi aktivt og dannede " Choi's venner". I dag støtter ca. ¼ af landets klubber Choi. Det lykkedes dog at få DtaF på fode igen, og i 1980 blev DtaF optaget i Danmarks Idræts Forbund (DIF).

I 1980 blev Ko Tae Jeong ny landstræner. Ko har trænet Taekwondo siden 1961, da han startede med stilarten Tang Soo Do Moo Duk Kwan. Ko begyndte at kæmpe i 1966, og i 1969 blev han koreansk mester. Senere blev han munk i et buddhistisk kloster.

Han fik kontakt til Danmark, da han en dag mødte Torben og Hanne Madsbøl, der var på besøg i hans gamle klub. Senere kom tilbuddet fra DtaF om at blive landstræner, hvorefter Ko flyttede til Dk. Ko højnede standarden utroligt meget gennem grundteknikkerne, og derigennem fik han højnet kampteknikkerne.

I 1983 afholdt DTaF det 6. verdensmesterskab. Det var første gang, at der var kvindelig deltagelse ved VM. Til dette stævne fik Danmark sin første VM-medalje, idet Michael Knudsen sikrede Danmark en bronzemedalje.

I 1988 havde Danmark deltagere med ved de olympiske lege i Seoul. Det resulterede i to medaljer: Annemette Christensen fik guld og Karin Schwarts fik sølv. Taekwondo fik meget PR p.g.a. de flotte præstationer, og derefter tog udbredelsen af Taekwondo for alvor fart.

I 1993 afholdtes det første europamesterskab i poomse i Østrig. Her vandt de danske herrers synkronhold nemlig guld. Desuden vandt Dang Dinh Ky Tu ikke uventet guld i den individuelle herrekonkurrence. Siden har Danmark ligget blandt de 3 bedste poomse-nationer i Europa.

I dag trænes Taekwondo både som sport og som traditionel kampkunst i Danmark. Efter at Taekwondo blev officiel OL disciplin begyndte flere og flere at træne kun for sporten og konkurrencens skyld. Flere klubber i Danmark træner bl.a. traditionel Taekwondo under Grandmaster Cho fra Norge, og andre under Grandmaster Shin Boo Young i Tyskland.

Taekwondos internationalt

Historie og oprindelse af kampkunst er et meget svært emne. Der findes nemlig en masse legender og hypoteser.

Men historien bag Taekwondo er meget håndgribelig. Selve ordet Taekwondo blev nemlig først en realitet i 1955. Før den tid var der intet, der hed Taekwondo. I 1955 blev det vedtaget af nogle instruktører, historikere og andre kendte personligheder, at navnet Taekwondo skulle bruges som ny fælles betegnelse for den nationale kampkunst. De mente, at ordet Taekwondo på passende måde beskrev den koreanske kampkunst. (Tae=fod, kwon=næve, og do=kunst eller vej).

Før 1955 havde kampkunsten i Korea bestået af mange forskellige skoler med lige så mange forskellige navne. Et navn går dog altid igen som betegnelse for den gamle koreanske kampkunst, nemlig Soo Bak.

Soo betyder hånd og Bak at slå. Men hvor stammer den gamle koreanske kampkunst, Soo Bak, så fra?

Mennesket har altid, lige siden de første af vore forfædre gik rundt i urskoven, været nødt til at kæmpe for at overleve. Den gang var man nødt til at kæmpe mod vilde dyr og krigeriske nabostammer, både for at skaffe sig føden og for at overleve, og der var tale om instinktive handlinger. Senere blev man mere bevidst omkring sine handlinger. Man lærte bl.a. at lave og udnytte primitive redskaber og våben. Bevidstheden omkring det at overleve blev altså større.

Systematiske handlinger startede nok først for ca. 2000 år siden.

Gennem de sidste ca. 2.600 år, er den kampkunst, som vi kender i dag blevet udviklet. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvor den moderne kampkunst opstod, da de civilisationer den hører til, ud fra et udviklingsmæssigt synspunkt opstod samtidig.

Det var nemlig ikke kun i de østasiatiske lande, at der fandtes kampkunst. F.eks. havde man i det antikke Grækenland en kampkunst ved navn Pankration, som var en forløber for vores tids boksning. Der er heller ingen tvivl om, , at der må have eksisteret en eller anden form for kampkunst i f.eks. det gamle Egypten, der jo havde en meget udviklet kultur.

Vi behøver ikke engang at forlade Danmark for at finde original kampkunst. Tænk bare på vikingerne. Var det ikke for en højt udviklet kampkunst (våben, strategi, både osv.) ville disse krigere ikke have kunnet underlægge sig så meget af Europa, som de gjorde.

Kampkunsten er altså opstået med de første mennesker, og fra instinktive handlinger er den i takt med menneskenes udvikling blevet til de systematiserede handlinger, vi kender i dag. Grunden til, at de østasiatiske kampkunster har overlevet til i dag og stadig udvikler sig, skal nok søges i den kendsgerning, at det ikke kun har været den ret fysiske side af kunsten, der har optaget folk. Det åndelige aspekt har været stærkt fremherskende. Det drejede sig om at opnå en balance mellem de fysiske og åndelige udtryk, således, at man var i harmoni og som sådan fremstod som et helt menneske. Disse åndelige aspekter har været med til at gøre de asiatiske kampkunster helt suveræne p.g.a. den stærke vilje og psyke, som det er muligt at optræne. Tænk bare på de japanske samuraier's jernvilje og vedholdenhed.

Hvor stammer dette åndelige aspekt fra?

Undersøger man de mange asiatiske kampkunster vil man finde mange ligheder, der alle kan føres tilbage til gammel kinesisk tankegang. Der er da heller ikke tvivl om, at den koreanske kampkunst er kommet fra Kina, da Kina altid har været det største, og i gammel tid også det mest udviklede af landene i østen.

Korea har da også fra gammel tid mere eller mindre været underlagt Kina. Først i 1945 kan man snakke om et selvstændigt Korea, og så alligevel ikke, da Korea jo blev delt i forbindelse med Koreakrigen (1949-1953).

Lige som Korea har været påvirket af sin store nabo, er vi jo også påvirket af kulturen i både det gamle Grækenland og det senere så store romerrige.

Den koreanske Soo Bak må altså nok oprindeligt stamme fra Kina. Koreanerne har så gennem tiderne givet den deres eget præg. Den største udvikling af den koreanske Soo Bak skete under Yi-dynastiet (1392-1907). Her var den en kæmpe udvikling indenfor kampkunsten. Bl.a. blev den første bog om emnet kampkunst skrevet på denne tid.

For omkring 1300 år siden var den koreanske halvø delt i 3 kongeriger: Koguryo, Baekje og Silla.

Silla, som var det mindste af de 3 kongeriger, var hele tiden udsat for overfald fra de 2 andre riger. For at kunne forsvare landet på den bedste måde, oprettede kong Chin Heong et officerskorps af unge mænd. Gennem benhård træning blev de uddannet til elitekrigere. Disse unge mænd trænede foruden i våbenbrug også våbenløs kamp (Soo Bak), og blev undervist i filosofi og statskundskab af landets bedste munke.

Det var disse unge krigere, som blev kaldt Hwa-rang. Ved at kombinere den hårde træning med filosofi og meditation, udviklede Hwa-rang sig til en uovervindelig hær. De blev frygtet og respekteret af deres fjender for deres mod og kunnen.

Hwa-rang førte således Silla til mange sejre, når det lille kongerige var blevet angrebet af enten Koguryo eller Baekje, og til sidst lykkedes det Silla at forene den koreanske halvø til et stort rige, hvilket var første gang i historien.

Hwa-rang krigernes succes med bl.a. kampkunst smittede også af på civilbefolkningen. Her steg interessen for at træne og lære Soo Bak. Under Yi dynastiet gik det, på det officielle, tilbage for Soo Bak. Confucianismen var nu statsreligion i stedet for budhismen, hvilket betød, at det nu ikke mere var velset at landets ledere brugte deres tid på krigskunst. Tiden skulle bruges på at studere skrifter, digte eller spille musik. Fysiske anstrengelser var kun for den almindelige mand. Soo Bak blev altså ikke glemt, og blev også stadig trænet, men uden staten som "sponsor". Dog er det fra denne periode, at vi har nogle af de vægtigste skrifter om koreansk kamp- og krigskunst, bl.a. Moo Yei Do Bo Tong Ji, hvilket kortest forklaret er en brugsvejledning til kampkunst.

Efter Yi-dinastiet stod den koreanske kampkunst stort set i stampe. Japanerne holdt nemlig Korea besat fra 1909-1945, og under besættelsen forbød japanerne al udførelse af koreansk kampkunst. Japanernes besættelse var også skyld i, at mange koreanere flygtede til Kina og Manchuriet. Her mødte og studerede flere af dem kinesiske kampformer. Efter 1945, da japanerne, som følge af nederlaget i anden verdenskrig, trak sig tilbage fra Korea, blev det atter lovligt og aktuelt at praktisere en koreansk kampkunst.

Nu var der, som nævnt i indledningen, mange forskellige stilarter i koreansk kampkunst. Soo Bak var blevet trænet i hemmelighed under japanernes besættelse, og havde dermed ikke udviklet sig ensartet over hele Korea. Dertil kom alle de flygtninge, som vendte hjem fra Kina med flere nye ideer om kampkunst, efter at have studeret disse i Kina. Fra 1945 til 1955 eksisterede der således mange forskellige stilarter og skoler i Korea.

1. Moo Duk Kwan
2. Ji Do Kwan
3. Chang Moo Kwan
4. Chung Do Kwan
5. Song Moo Kwan

Moo Duk Kwan-skolen delte sig i to efter 1955. Her blev det jo officielt vedtaget at samle alle koreanske kampformer under navnet Taekwondo. Derfor gik mange af Moo Duk Kwan-skolens elever over og trænede Taekwondo. Kun få træner stadig Tang Soo Do.

Men under alle omstændigheder, uanset om man træner Taekwondo eller Tang Soo Do, så stammer hovedparten af den koreanske kampkunst, som vi træner i dag, fra Moo Duk Kwan- skolen. Og denne har altså sine rødder i gammel kampkunst, Soo Bak, og kinesisk kampkunst.

Det skal nævnes, at Soo Bak på et tidspunkt skiftede navn til Taekyon. Taekyon bliver stadig trænet i Korea i dag.

Åndedrætsteknik

1. Kort udånding (en form for ki-hap) i forbindelse med en teknik
2. Regelmæssigt åndedræt (rytme) i forbindelse med længerevarende iltkrævende arbejde
3. Rolige og dybe åndedrag i forbindelse med afslapnings- og koncentrationsøvelser

Ad. 2: Når man påbegynder aerobt arbejde (iltkrævende arbejde) skal musklerne bruge mere ilt. Dette medfører at hurtigere åndedræt. Det er vigtigt, at man for eks. under kamp, undgår små hurtige åndedræt, men i stedet får kontrol over sit åndedrag, ved at tage regelmæssige dybe åndedrag. De dybe åndedrag giver også en større iltmængde til de arbejdende muskler, hvilket betyder større udholdenhed. Dog skal man også under kamp huske den korte ki-hap udånding.

Ad. 3: Den sidste form for åndedræt, som også er den sværeste, er at kontrollere sit åndedræt. Normalt styres denne kropsfunktion fra åndedrætscentret i hjernen, uden vi tænker over det. Vi kan dog gå ind og ændre dette. Efter hårdt arbejde, hvor lungerne arbejder maksimalt, kan man hurtigt dæmpe dem ved at tage nogle dybe indåndinger, som fylder lungerne helt. Samtidig føres hænderne op over hovedet. Samtidigt med udåndingen føres hænderne ned foran maven og luften presses ud. Det gælder om at komme til at ånde med maven, da man derved er mest afslappet. Når man tager nogle dybe indåndinger og fører luften helt ned i maven, vil man hurtigt fornemme den afslappende effekt. Denne forholdsvis lette afslapningsøvelse kan med fordel bruges, når man befinder sig i en stresset eller anspændt situation, f.eks. hvis man bliver gal eller umiddelbart inden en eksamenssituation.

Flagenes betydning

Dannebrog

Vort flags oprindelse

Det ældste danske flag man kender, er ravnefanen - en rød dug med Odins hellige ravn broderet i sort. Dette mærke var gennem hele vikingetiden danskernes kendingsmærke i krig. Ravnefanen kaldes Danebroge, dvs, danernes broge (klæde, mærke). Skrivemåden har ændret sig således, at Danebroge efterhånden er blevet til Dannebrog.

Efter kristendommens indførelse måtte ravnen ganske naturligt vige for korset. Det hvide kors på den røde dug dukkede op i begyndelsen af 1200-tallet, som korsfarerbanner i forbindelse med flere danske forsøg på at erobre det hedenske Estland. Sandsynligvis har et sådant flag allerede været med ved slaget ved Felin i 1208 som biskop Anders Sunesøns kirkelige mærke.

En dansk historiker, franciskanermunken Peder Olesen, skrev i begyndelsen af 1500-tallet om slaget ved Felin, at den danske hær næsten var slået. Men da påkaldte danskerne ydmygt Guds hjælp og "....da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på ulden dug, og de hørte en røst i luften, som sagde, at når det blev løftet i vejret, skulle de visseligt vinde en fuldstændig sejr....hvilket også skete".

En anden og mere kendt beretning om Dannebrogs tilsynekomst stammer fra slaget ved Lyndanese. Kong Valdemar Sejr besluttede i 1218 at fuldføre erobringen af Estland. Han samlede en stor flåde og landsatte sommeren efter sin hær ved borgen Lyndanese, som uden vanskeligheder blev erobret.

En del lokale stammehøvdinge underkastede sig og lod sig døbe. Kong Valdemar sendte dem bort med gaver, men tre dage senere vendte de tilbage med en stor hær og overfaldt midt om natten danskernes lejr. Mange danskere blev dræbt inden de vågnede og nåede at få fat i deres våben. Da dagen gryede var kun en lille gruppe danskere i live. Valdemar selv var stadig i live, da angriberne var styrtet mod teltet med korsbanneret. Det var dog ikke kongen, der boede her, men hans biskop Theoderiks, og det var ham de dræbte.

Kampen blev meget hård, og stod til sidst om den lille høj, hvor biskoppens telt havde stået. Det røde korsbanner blev hugget ned og blæste ud over de kæmpende. Da de danske krigere så den svævende fane brød de ud i jubel. Dette måtte jo være et tegn fra Gud, og fra dette øjeblik vendte slaget.

Sejren blev vundet den 15. juni 1219. Den folkelige overlevering har siden sat Dannebrogs tilsynekomst i forbindelse med Volmer (Valdemar ) slaget, og det synes at være en kendsgerning, at Dannebrog den 15. juni 1219 var det nationale kendingsmærke, og det må betragtes som sandsynligt, at kongen efter datidens skik, i kampens afgørende fase har ladet fanen føre ind i slaget for at opmuntre sine folk til en sidste kraftanstrengelse.

Siden da har kongen anvendt dette mærke, Dannebrog, som Danmarks symbol. Fanen fra Lyndanese blev hængt op i domkirken i Schlesvig, hvor det hang i ca. 400 år indtil det o. 1660 faldt ned af ælde.

Det koreanske flag - Taeguekki

Det koreanske flag symboliserer meget af østens filosofi, tankegang og mystik. Symbolet og flaget bliver kaldt Taeguekki. Det siges at Taeguekki første gang blafrede i vinden 1882. På dette tidspunkt var der blevet lavet en traktat mellem Korea og Japan for at slutte de fjendtligheder, der var et resultat af Japans invasion af Korea i 1592.

En af de koreanske udsendinge, der blev sendt til Japan for at underskrive traktaten, følte ombord på skibet, at der var behov for et nationalt symbol, og han lavede så et flag der blev kaldt Taeguekki.

Flaget indeholder nogle af de mest grundlæggende symboler i orientalsk filosofi. Um & Yang symbolet ( Yin & Yang) i midten udtrykker dualismen i universet. Alting eksisterer ud fra harmonisk balance mellem direkte modsætninger. Sådanne modsætninger er f.eks. Lys/Mørke, Nat/Dag, Opbygning/Nedbrydning, Aktiv/Passiv, Godt/Ondt. Det ene kan ikke eksistere uden det andet.

Den blå del af cirklen symboliserer jorden og den røde himlen. Den hvide baggrund repræsenterer ligeledes landet, cirklen repræsenterer folket og bjælkerne regeringen.

Bjælkemærkerne i hjørnerne kaldes gwe'er. Disse 4 gwe'er repræsenterer de 4 verdenshjørner og solens gang på himlen. gwe'en i det nederste venstre hjørne udtrykker således daggry og tidlig morgensol, når solen går op i øst. gwe'en i det øverste venstre hjørne udtrykker strålende solskin, når solen er i syd. gwe'en i det øverste højre hjørne symboliserer skumringen, når solen går ned i vest. gwe'en i det nederste højre hjørne tilkendegiver total mørke, når solen står i nord.

Tae betyder storhed og Geuk betyder evighed. Taeguek betyder således den store evighed. Dette er logisk nok i betragtning af, at symbolerne på flaget dækker alle modsætninger og al harmoni, samtidig med at det viser tidens og universets bevægelse.

Den centrale tanke i Taegeukki indikerer altså, at selv om der er en konstant bevægelse i universet, er der også balance og harmoni.

Det koreanske flags betydning i hverdagen

I de fleste dojanger i Danmark hænger der to flag: Det danske Dannebrog og det koreanske Taegeukgi. En Taekwondo-lektion starter altid med, at man hilser på flagene, da et af Taekwondo's principper er respekt.

Taegeukgi bør for os stå som et symbol for Taekwondo, da det symbolisere meget af Østens tankegang, filosofi og mysterium, og dermed mange af Taekwondo's principper.

Taegeuk symbolik

Taegeuk il jang

Navn på gwe:	Keon
Egenskab:	Styrke
Billede:	Himlen og lyset
Tællinger:	18

Keon gwe'en symboliserer himmeriget og lyset. Himlen giver os regn, og solen giver os lys, hvilket er grundlaget for alt liv på jorden. På samme måde er Taegeuk Il-jang grundlaget for Poomse og dermed Taekwondo.

Taegeuk yi jang

Navn på gwe:	Tae
Egenskab:	Glæde
Billede:	Sø
Tællinger:	18

Tae gwe'en symboliserer glæde. I denne tilstand bliver ens sind fast, og smil og venlighed tager over. Det er egenskaber, som mennesket kunne bruge mere af. Poomseen skal derfor udføres venligt, men kraftfuldt.

Taegeuk sam jang

Navn på gwe:	Ri
Egenskab:	Lys
Billede:	Flammer - fra ild og sol
Tællinger:	20

Ri gwe'en symboliserer ild og sol. Ilden giver os håb, lys, varme og entusiasme. Det, der adskiller os fra dyrene, er, at vi forstår at bruge ilden. Taegeuk Sam-jang skal udføres med afveksling og lidenskab.

Taegeuk sah jang

Navn på gwe:	Jin
Egenskab:	Torden
Billede:	Torden
Tællinger:	20

Jin gwe'en symboliser torden. Lyn og torden skaber frygt og skælven. Den minder os om at handle roligt og tappert. Selv når vi står over for fare og frygt, vil den blå himmel og det klare solskin viser sig igen. I denne taegeuk viser man, hvordan man reagerer roligt og afmålt mod farer. Således udføres flere steder forsvar og modangreb på én gang.

Taegeuk oh jang

Navn på gwe:	Seon
Egenskab:	Gennemtrængende
Billede:	Vind
Tællinger:	20

Seon gwe'en symboliser vinden. Vinde kan være frygtelige som tyfoner, tornadoer og storme. Men de kan også være blide. Vinden er derfor et symbol på sindets tilstand. Teknikker forekommer nogle gange let som en brise og andre gange kraftfulde som storme.

Taegeuk yook jang

Navn på gwe:	Gam
Egenskab:	Farlig
Billede:	Vand
Tællinger:	19

Gam gwe'en symboliserer vand.Vand har ikke selv en form, men antager den form det hældes i. Vand kan afbøjes, men ikke knuses. Det vil altid løbe nedad, og selvom det er blødt, så vil det med tiden slide sig igennem sten. Hvis mennesket får en udfordring, så kan det overvinde den med fast tro og tid. Flere steder i taegeuk’en kræves god balance og koordination for at kunne bevæge sig flydende som vand.

Taegeuk chil jang

Navn på gwe:	Gan
Egenskab:	Stoppe/stillestående
Billede:	Bjerg
Tællinger:	25

Gan gwe'en betyder at standse på toppen, og det symboliseres af et bjerg. Et bjerg er fast som en klippe, og mennesket må til tider også være fast som en klippe. Som mennesker skal vi standse, når det er nødvendigt, og gå frem, når tiden er til det. Vi må aldrig handle overilet, for at nå vores mål, så hellere stoppe op og hvile eller tænke undervejs. Selv om teknikker i taegeuk Chil-Jang er hurtige og flotte, skal vi vide nøjagtigt, hvor de skal standses.

Taegeuk pal jang

Navn på gwe:	Gon
Egenskab:	Trofast/Ydende
Billede:	Jord
Tællinger:	27

Gon gwe'en er symbolet for Jorden. Kloden er rammen om alt liv. Her vokser planter, og vi bruger af dens ubegrænsede energi. Jorden er virkeliggørelsen af himlens energi. Himlen var symbolet på den første Taegeuk, og dermed er palgwe fuldendt.

Poomse symbolik

Koryo

Koryo er navnet på et gammelt dynasti (år 918-1392 e.Kr.) i Korea, og ordet "Korea" stammer fra navnet på Koryo dynastiet. Koryo's arv til det koreanske folk er meget betydningsfuldt. Folket i Koryo opfandt sats-typer som de første i verden (år 1234), mere end 2 århundrede før Johannes Guttenberg (år 1398 -1468), og de skabte også den berømte Koryo keramik. Endvidere viste de stor mental styrke ved ihærdigt at forsvare sig mod de mongolske angreb, som var tidens svøbe i den kendte verden.

Inddragelsen af Koryo-folkets mentale styrke i Taekwondo-bevægelserne er lig med Poomse Koryo. Enhver bevægelse i poomse Koryo er således en præsentation af den stærke overbevisning og viljestyrke med hvilken, Koryo holdt mongolerne i skak. Bevægelserne kan derfor betragtes som personens indstilling til uddannelsen af sig selv opnået ved, at personen følger den klogskab og ubøjelige viljestyrke, der kendetegner den overbeviste mand.

Poomse Koryo består af 30 handlinger.

Keumgang

Ordet Keumgang betyder oprindeligt "at være for stærk til at blive slået i stykker". Udtrykket "Keum-gang" benyttes indenfor Buddhismen om alt, hvad der gennem en kombination af klogskab og dyd kan fjerne enhver negativ sindsstemning.

Poomse Keumgang består af 27 handlinger.

Taebaek

Koreas mytologiske historie fortæller, at den legendariske Dangoon grundlagde nationen for første gang for 4.300 år siden i Taebaek, i dag kaldet for "Baekdu san".

Baekdoo bjerget er det højeste og det mest udstrakte bjerg i Korea. Som det måske kan forstås, har Poomse Taebaek sine grundlæggende bevægelser fra ordet Taebaek ud fra ordets betydning af lethed og betragtes som sådan som helligt af det koreanske folk. Baekdoo bjerget betragtes som symbolet på Korea. I overensstemmelse med disse principper skal enhver bevægelse i Poomse Taebaek udføres ikke alene præcist og letfodet, men også med fasthed og bestemt vilje.

Poomse Taebaek består af 26 handlinger.

Pyongwon

Sletten er grundlaget for menneskets eksistens. Frugtbare og umådelige sletter giver os føde, og sletten har også været stedet hvor mennesket levede. På den anden side giver en åben endeløs slette os en majestætisk følelse, forskellig fra den følelse mennesker får på et bjerg eller på havet.

Poomse Pyongwon er således et udtryk for sletten med dens velsignede overflod og ynde, så vel som dens grænseløse umådelighed. Da denne poomse først og fremmest anvender Koaseogi og Keumgang Makki, skal dens kerne findes i så vel den potentielle styrke og fleksibilitet, som i det majestætiske ved den umådelige slette.

Poomse Pyongwon består af 25 handlinger.

Sipjin

I decimal-systemet er den almindelige talværdi et hundrede, et tusinde, en million, en milliard og så videre. På denne måde er "10" symbolet for endeløs udvikling og vækst. Men væksten er altid påvirket af systematiske og ordentlige regler. Meningen med Poomse Sipjin ligger i den overordnede forandring og i den velordnede disciplin af decimalsystemet.

Stabilitet skal tilstræbes i enhver forandring af bevægelserne. Denne Poomse's form har hoved-sageligt anvendt Son Bakat Geodeureo Makki. Bevægelsesmønstret i denne Poomse svarer til det kinesiske tegn for 10.

Poomse Sipjin består af 31 handlinger.

Jitae

Ifølge asiatisk tro kommer alt levende fra jorden og vender tilbage til jorden. Jorden er kilden til, og afslutningen på livet. Alt liv, såvel som alle naturlige fænomener på jorden, stammer hovedsagelig fra forandringerne og formen af jorden.

Poomse Jitae er altså den bevægelse, som anvender jordens besiddelser og kendetegn. Nøglepunktet i Poomse Jitae ligger i de bevægelser, der er afledt af harmonien mellem de stærke muskler og den latente styrke, lige som jordens universelle sind ligger i livets energi og underforståethed.

Poomse Jitae består af 28 handlinger.

Hanbon gyeorugi

Alle teknikker er forklaret ud fra, at angriberen går frem med højre arm/ben. De skal dog kunne udføres til begge sider. Teknikker anført i parentes henviser til alternative teknikker ved udførelse i fri form, hvor angriber går frem med slag i alm. kampstand.
A=Angriber F=Forsvarer

1. Gå frem i oreon apkoobi mod A's åbne side, bloker med oen sonnal bakkat makki og udfør jireugi mod ansigtet på A.
2. Gå frem i oen apkoobi mod A's lukkede side, lav bakkat palmok olgeol anmakki med venstre og slå A i ansigtet med oreon jireugi.
3. Gå i kampstand med højre ben bagest, når A går frem udføres oreon momtong apchagi efterfulgt af oreon olgeol jireugi.
4. Gå frem i højre apkoobi mod A's åbne side, udfør oreon hansonnal mok anchigi.
5. Gå frem i højre apkoobi mod A's åbne side, lav oen hansonnal bakkat makki efterfulgt af oreon hansonnal mok bakkatchigi mod struben/halsen. (A går frem med svingslag).
6. Gå frem i oen apkoobi mod A's lukkede side, udfør oen hansonnal anmakki efterfulgt af oreon momtong dollyo chagi.
7. Gå i kampstand med højre ben bagest, udfør momtong yopchagi med forreste ben efterfulgt af oreon olgeol dollyo chagi.
8. Gå frem i højre apkoobi mod A's åbne side, udfør oen hansonnal bakkat makki og samtidig oreon olgeol jireugi mod ansigtet. Grib fat om A's nakke og lav mooreup ape chigi mod skridtet/maven (gerne flere knæstød efter hinanden, evt. mod benene). (A går frem med svingslag).
9. Gå i kampstand med venstre fod bagest, udfør oreon momtong yopchagi med forreste ben efterfulgt af oen momtong dwitchagi.
10. Gå frem i højre apkoobi mod A's åbne side, udfør oreon palkoop dollyo chigi mod A's hage. F's venstre arm føres under A's forreste arm og griber fat om denne, samtidig med at F med sin højre hånd –fra indersiden - griber fat om nakken på A. Derefter udføres oreon mooreup chigi mod skridtet/maven (flere gange og evt. mod benene), efterfulgt af oreon palkoop naryo chigi mod A's ryg. (A går frem med svingslag).
11. Gå tilbage i oen dwitkoobi og bloker med sonnal anchigi. Flyt forreste ben fremad i choochom seogi og udfør oreon palkoop yop chigi mod ansigtet på A. Drej forreste ben over i apkoobi og udfør samtidig oreon deung jomeok ape chigi efterfulgt af oen olgeol jireugi. Afslut med nangsim chagi med forreste ben og træk derefter væk fra A.
12. Gå i kampstand med højre ben bagest, udfør oreon Beodeo chagi mod A's mave samtidig med at venstre hånd blokerer slag med oen batangson anmakki. Fortsæt ved at sparke oen arae dollyo chagi mod A's forreste ben efterfulgt af oreon sewon jomeok ape chigi mod ansigtet/halsen.
13. Gå frem i oen apkoobi til A's lukkede side, udfør samtidig oen batangson anmakki. Lav nedtagning ved at udføre oreon sonnal deung anchigi mod hals/brystet samtidig med at F's højre ben fejer A's forreste ben. Afslut med slag mod den liggende A.
14. Gå frem i oen apkoobi til A's lukkede side, bloker med oreon biteuro makki og grib fat i A's håndled, udfør oreon momtong dollyo chagi mod A's mave hurtigt efterfulgt af oreon nakeo chagi mod A's nakke/ryg.
15. Gå frem i højre apkoobi mod A's åbne side, udfør oen sonnal bakkat makki samtidig med oreon olgeol jireugi . Venstre hånd griber fat om A's underarm samtidig med at F's højre arm føres ind mellem A's venstre arm og krop, hvor der gribes fat om ryggen. F drejer mod venstre og udfører hoftekast efterfulgt af frivillig lås. (A går frem med svingslag).
16. Gå frem i venstre apkoobi til A's lukkede side, udfør oen batangson anmakki og oreon olgeol jireugi. I en flydende bevægelse rykkes mod rygsiden af A, hvorefter denne nedtages ved at rykke i skuldrene samtidig med at der sparkes i den ene knæhase. Afslut med slag mod ansigtet.
17. Gå frem i oen apkoobi mod A's lukkede side, udfør samtidig oreon sonnal bakkat makki og oen olgeol jireugi. Grib med højre hånd fat om A's forreste arm og nedtag A ved med venstre fod at feje A's ben væk samtidig med at der trækkes i armen. Afslut med slag/lås.
18. Gå i kampstand med venstre ben bagest, udfør oreon bada yopchagi mod A's ben efterfulgt af oen dwit nakeo chagi og oreon baldeung dollyo chagi mod mave/hoved.
19. Gå i kampstand med højre ben bagest, ved angreb steppes hurtigt tilbage hurtigt efterfulgt af oreon baldeung dollyo chagi med bageste ben og oen dwit nakeo chagi mod hovedet.
20. 20. Gå frem i oreon apkoobi mod A's åbne side, udfør oen sonnal bakkat makki og oreon batangson teok chigi efterfulgt af venstre hookslag mod A's lever, afsluttet med oreon dollyo jireugi mod hovedet.
21. Gå frem i choochom seogi til A's lukkede side, udfør oen batangson anmakki efterfulgt af oen me jomeok bakkat chigi mod A's ansigt og oreon olgeol jireugi. Gå mod A's rygside og grib med begge hænder fat om A's pande/øjenhuler bagfra og nedtag A. Afslut med slag.

Dojang regler for Østerbro Taekwondo Klub

• Dojangen skal altid behandles med respekt og værdighed. Når man træder ind i Dojangen eller forlader denne, udviser man respekt for dojangen og nationalflagene ved at bukke i døråbningen. Derefter bukkes for den højest graduerede instruktør.
• Kommer en elev for sent til træning, træder eleven stille ind i Dojangen, hilser på instruktøren ved at bukke, hvorefter eleven afventer at blive kaldt på række.
• Eleven er indstillet på at følge instruktørens vejledning og indordner sig den strenge selvdisciplin der udøves i Dojangen.
• Vær opmærksom og stille når der gives instruktion fra instruktøren.
• Forlad ikke dojangen under en træning uden tilladelse fra instruktøren.
• Skal eleven forlade træningen før tid, skal dette meddeles instruktørens inden træningens begyndelse.
• Har eleven skader, eller er der andre forhold, der kan have betydning for afviklingen af træningen, meddeles dette instruktøren før træningens begyndelse.
• En træning startes og sluttes altid med at der hilses på instruktøren ved at bukke. Højest graduerede elev (fløjmanden) sørger for at hilsnen bliver afviklet.
• Dojangen skal altid holdes ren og pæn og må ikke betrædes med udendørs fodtøj.
• Ingen former for smykker, armbånd eller ure må bæres under træningen.
• Negle på tæer og fingre skal være rene og kortklippede, lige som eleven bør optræde velsoigneret i en ren dobog.
• Det er ikke tilladt at bære sko under træningen, med mindre dette skyldes skader eller andre forhold, som på forhånd er godkendt af instruktøren.
• Under træningen bør eleven være fuldt koncentreret og træne energisk og målbevidst.